Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historier — jeg gik med ham paa aftenturene
langs Strandveien — og naar jeg ikke var tilstede
sendte han bud efter mig. Han begyndte at vænne
sig til mig og jeg tror, mine spørsmaal moret
ham. Sommetider kunde han se paa mig som
om han ikke hadde set mig før. „Du har for
store føtter, Benedicte,“ sa han, „se til at vokse
i dem. Men det er ikke værst hode paa dig,
hvalpunge.“
Jeg fortvilte over mine ben; til haaret mit
kjøpte jeg nye baand.
Helst bad jeg far fortælle om sine
løitnantsdage — aaret i Stockholm, ballerne i
„Amaranten" og paa det kongelige slot — onkel Marcus’
forlovelse med den adelige svenske dame og
hendes sørgelige død ...
Der kom nyt blod i min lek med veninderne.
Jeg bar klær ned fra øversteloftet — bedstemor
Arnesens kjoler med de smaa liv, som bare
prestens Annette kunde faa paa sig — mors
kapperike skjørter. Vi klædde os bak lysthuset, og
haven var balsal eller park, som det trængtes.
Vi la os til underlige fagter og jeg brukte ord av
fars som jeg hadde forelsket mig i: charmant,
parole d’honneur, stilig, høistærede og ingenlunde.
— Jeg gav mine veninder navne fra fars slegt. Og
hele denne ukjendte familie som var min — med
signetringer, som gik i arv og æresord, som aldrig
blev brutt, blev ett med mine voveligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
