Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forestillinger om glans og fornemhet. — Skipperhuset
laa paa havets bund.
Jeg antok nye veninder — ikke fordi jeg brydde
mig om dem, men for at jeg trængte dem som
stof for leken. Det var bare én av dem jeg følte
venskap for — det var byfogdens Janna; hun
hadde et usædvanlig mod; det drog mig. Hun
sa ikke ikke til lærerinderne: jeg hadde hodepine;
hun sa: jeg har glemt at læse det. Hun generte
sig ikke for at gaa arm i arm med den halte
piken i vor klasse paa gaten. —
Men i leken med veninderne, som denne
sommer optok alle mine tanker, gled jeg bort fra
Marcus.
Naar Marcus snakker om barndommen sier
han: Dengang mor og vi — — mor og jeg.
Jeg vet ikke at mor tok sig mer av Marcus
end av Mette og mig — som barn. Men
Marcus har al sin tid levd med ansigtet vendt mot
mor og han er uryggelig i sin visshet at mors og
hans samliv er langt som hans eget liv. Han har
filtret sin tilværelse ind i mors — hun er hans
store kjærlighet, jeg tror ikke han faar nogen
anden.
Folk sier de ikke kan huske længer tilbake
end fem—seks aars alderen —. Marcus husker
at mor graat over vognen han laa i og at han
blev vaat i ansigtet av det. Han husker en blaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
