Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke op at forarge mig at Janna kunde finde
fornøielse i at spasere med bakerens Rudolf, som
hadde mel i haaret.
Som alle andre ansigter var blit til intet for
det ene, som aabenbarte for mig et mandshodes
skjønhet — saa blev hele byen med de
hverdagsklædde folkene, som talte til hverandre i de
tarveligste vendinger og som snakket i ukevis om
hjælpeprestens forlovelse med en almindelig
lærerinde, til et vrængebilled paa liv.
Ikke et øieblik faldt det mig ind, at ikke den
verden, jeg læste om, var den virkelige. Jeg
visste nok, naar jeg tænkte mig om, at jeg ikke
skulde møte mænd i panser og plate og kvinder
i guldbrokade — men øinene, som luet bak
visiret og følelserne bak gyldenstykket, de levde!
Ord om troskap til døden, om evig kjærlighet,
dem skulde jeg visselig høre.
Jeg hadde vænnet mig til at sitte og læse oppe
paa kvisten, naar Marcus var gaat ... Jeg saa
vestover — der laa bak fjeldene mot kveld en
brand som av millioner bluss. Det lyste fra
fester ... Jeg visste de ventet mig der. Brandt
var deres utsending.
Det var ikke almindelig at Brandt førte
samtalen, naar far var tilstede.
I fars væsen mot Brandt var der noget
beskyttende, imellem belærende. Brandt var
uvidende i de enkleste praktiske ting ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
