Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Det er ikke os hun ser efter,“ hvisket jeg.
Jeg begyndte at dirre.
Marcus saa paa mig; saa blev læberne hans
hvite.
„Nei,“ sa han, „jeg vet det.“
Den sidste vinter paa Roum.
Der var kanske ikke meget at se paa mor.
Jeg saa meget.
Jeg gik som med en spændt streng i brystet.
Den vibrerte for mindste ændring i mors stemme.
Jeg hadde øket synsevne; som et slags
klarsyn.
Jeg visste naar han skulde komme. Jeg saa
det paa mors ansigt. Jeg visste naar hun hadde
spasert med ham. Jeg hørte det naar hun sa:
for et deilig veir idag!
Hun skalv litt ved læberne naar hun snakket
med ham. Og hun ordnet ofte sit haar om midt
paa dagen.
Imellem kom hun ind til Marcus og mig
mens vi læste lekser. Hun snakket til os;
spurte os om skolen. Ingen av os nævnte navnet,
hun ventet paa.
Eller hun tok os med ut, aket med os i
Roumbakkerne, spaserte med os og snakket mer
end ellers. Da var hun blit vár, at hun i flere
dage hadde glemt os.
Marcus og jeg var gamle, aarvaakne
mennesker, som mor behandlet som barn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
