Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Ræk mig haanden, gut — din far er blit
major — naa ...“
Og pludselig bøiet han sig og kysset Marcus
paa panden.
Længe gik far i stuen og talte. Det var som
vilde han befri sig for noget — dér, straks. Han
gjorde op med aarene, som var gaat. Og han
flyttet over i det nye og blev mer høimælt. Han
talte om gjensynet med slegten, med
kameraterne — om heldet, som vilde at han kom til
Kristiania ...
Mor saa op og sa:
„Ja, Vorherre har hørt dine bønner, Stendal“.
Far standset, studset.
„Tak ham for hjertelammelsen han sendte din
kamerat,“ sa hun.
Som kold luft gik mors ord gjennem værelset.
Marcus gjorde tegn til mig. Han lot sig gli ned
av stolen og gik stille ut. Jeg blev sittende. Jeg
saa paa fars ansigt. Det dirret i de tunge
rynkerne. Han stirret paa mor ...
Jeg tænkte: Noget frygtelig vil ske.
Men det skedde intet.
Far vendte sig fra os og gik langsomt hen
til vinduet og blev staaende med ryggen mot
værelset.
Om litt begyndte han at snakke. Aa den
milde stemmen som var fars ...
Han snakket til mor. Han snakket om
aarene i periferien av arbeidsfeltet, spildte aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
