Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at hun hørte paa dem. — Naar hun snakket var
det ikke om politik eller husstel; det var om
smaating fra gaten; en besynderlig hund, hun
hadde set; minder fra X; noget pudsig, hun
hadde opdaget i teatret. — Mor hadde en evne
til at betegne med et tonefald, en haandbevægelse.
Hun brukte fine og forskjellige ord og hun fik
let folk til at le og gjorde deres øine mildere.
Jeg hørte nøie paa mor naar hun fortalte. Jeg
fandt ord fra bøker, vi begge nylig hadde læst, i
det hun sa; det var nye ord, de gav hendes
fortællinger en anden farve end tanternes, som
vandret de samme vendinger ...
I familiemiddagene blev mors klær lagt merke
til. Hun som kom fra en smaaby nordpaa gav
tanterne og kusinerne, som alle aar hadde levd i
Kristiania, oplysning om moder, farver ...
De tok hen paa mor; de rørte hendes kjoles
stof, hendes smaa sindrige opslag og utbrett og
broderier med tunge forsigtige fingre. „Jasaa du,“
sa de — „de bruker det saan nu.“ „Jeg bruker
det,“ sa mor. Og hun saa fra den ene til
den andre av de sorte silkekjolerne og nikket.
Hun lærte tante Elise hvordan klær kan gjøre
tyndere — og hun viste Cecilie hvordan klær
kan gi barm.
De unge pikerne, som saa hende, sværmet for
hende. Jeg fik et par veninder av den grund.
Og tante Elise sa til far: „Din kone forstaar at
klæ sig, Oscar, hun fører sig ...“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
