Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„De har været sammen om det!“ brøt han
ut — „de har været sammen om det.
Allesammen. Du hører det!“
Jeg saa hen paa mor.
Jeg saa, at hendes stille hvite ansigt vendte
sig mot far; og hun saa paa ham som man ser
paa en ting, man betragter og ikke kjender ...
Og alting i mig samlet sig om far og jeg
reiste mig og jeg veltet en stol for at komme
hen til ham og jeg slog armene om ham.
Han tok mig heftig ind til sig.
„Nei, kanske ikke du, Bene. Du skulde
været gutten —.“ Og hans stemme brast sammen
og hans mund blev som en gammel mands.
Fra nu av var det bestandig noget som laa
bak hver anledning hjemme og truet med at gi
uhygge. Noget vi allesammen vilde gaa utenom
og bli kvit, men som likevel var der mellem os:
fars store skuffelse.
De første ukerne efter kvelden, Marcus hadde
talt, kaldte far ham stadig ind til sig paa
kontoret. Han lot sig sent overbevise om at Marcus’
beslutning var endelig. Gjennem den lukkete
døren hørte vi fars og Marcus’ stemmer — slag
i bordet og heftige ord —.
Somme dage var det som far ikke saa Marcus;
han henvendte sig ikke til ham — svarte ham
ikke naar han spurte. Saa kom der tider da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
