Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilladelse ind i sykeværelset. Og lægerne sa, at mors
tilstand var betænkelig.
Om formiddagen laa hun fordetmeste med
lukkete øine, stille; om eftermiddagen fantaserte hun.
Aa de timerne om eftermiddagen ...
Naar far ikke mer kunde sitte rolig begyndte
han at gaa — balancerte lydløst omkring i
værelset. Sommetider stod han stille — ved døren
— henne ved væggen; stod og stirret paa
væggen ... Sommetider stanset han ved mors
seng — bøiet sig over hende, snakket til hende,
ropte ... forsøke at rope hende tilbake til sig.
„Mia,“ sa han — „hører du mig, Mia — det
er mig, Oscar ...“
Hun kastet hodet hit og dit paa puten, strøk
laknet med hænderne — og hendes læber
fortsatte bare at si det samme ... Oftest
var det urolige ord ... „Jeg maa gaa hjem,“
sa hun — „nu maa jeg gaa ... „Hun spurte
hvad klokken var. „Hvad er klokken, Joachim?“
Men der var ogsaa kjærlighetsord ...
I minutter av gangen stod far bøiet over
sengen og lyttet.
Han stod og lyttet efter navnet sit ... Det
kom ikke! Men hun kaldte paa Brandt — hun
kaldte høit paa ham og tok mine hænder og
trodde det var hans og trodde at han var der,
og hun sa barnlige og ømme ord ... Det lød
som hun snakket i søvne; men hendes øine var
store og klare og hendes ansigt glødet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
