Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad hadde dette at si mot skammen? Om vi
skulde forgaa og omkomme — om vi skulde
holde paa mor med hænderne, hun skulde bli!
Og jeg talte til Marcus om skammen til mine
ord skræmte ham og mig. For mig var alt fjernt
og uvæsentlig — og al pine for intet at regne
mot det at bli utlevert til ansigterne, som stod
utenfor væggen og ventet.
Det syntes mig umulig at mor kunde ha
tænkt det gjennem. Jeg blev mer og mer viss
paa, at jeg skulde ændre hendes beslutning. Helst
hadde jeg villet, at Marcus og jeg skulde gaat til
hende straks; men tvil om Marcus holdt mig
igjen. Marcus hørte paa mig og sa ja; men naar
jeg gik fra ham var endnu hans øine veke og
vigende —. Og der gik nogen dage ...
Jeg husker dem i taake. Utenfor maalene
undgik vi hverandre, mor, far, vi; vi snakket
sammen ved middagen og visste, at det, vi sa,
ingen hensigt hadde uten at bli sagt. Naar Mette
lo lød det unaturlig og ondt ...
Far var meget hjemmefra; han nævnte intet
til mig og intet til Marcus.
Men om kvelden naar jeg hadde lagt mig
hørte jeg mors og fars stemmer fra stuen —
time efter time.
En aften kom der fremmede; en av mors
veninder fra X og hendes mand. Mens samtalen
gik om forhold og mennesker der nord tænkte
jeg: alt er som før — ingenting er hændt, ingenting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
