Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hende mellem sig. Hendes hænder er ru og
haarde indi og hendes mund er liksom stilnet
midt i en byssj. Og noksaa mange bekymringer
har lagt sig tilrette om den, jeg ser det nok.
Hun har vel tælt og tælt dem omigjen, pengerne
i det inderste rummet i pungen, hun ogsaa ...
Men øinene er merkelig unge — rede til at
opdage og vaakne — — „Er det nogenting, Tom
far?“
— —
Cecilie kom op til mig straks vi var hjemme
igjen. Hun hadde været en fottur med
lærerinder. Hun var brun, og kjæk i talen.
„Naa,“ sa hun — „det er vel gaat stilleben i
dig? Hvordan var det paa prestegaarden?“
Jeg fortalte hende litt. Om idyllen i
bjerkelunden om kvelden naar de sang tostemmig og
vi fik hjemmelavet vin ...
„Og faster stakkar?“ spurte hun.
De nævner hende aldrig anderledes. — Noget
i mig rørte paa sig — min stumme tunge rørte
paa sig. Og jeg blev veltalende om
strømpestopning og bukselapping og hermetiske daaser ...
„Ja det er godt nok,“ sa Cecilie — „men
hun skriver en „viss“ sort pølse med h og
maaneskin med d, jeg har selv set det i et brev
til far.“
„Ja naturligvis,“ sa jeg — „men hun er
snil.“
„Phu,“ sa Cecilies læber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
