Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Idag da jeg gik alene langs studenterlunden,
som var tom for musik, kom det en forborgen
lyst over mig. Jeg satte mig paa en av
bænkerne; paa bænken.
Der gik endnu folk forbi — som en gang for
hundrede aar siden. Jeg blev sittende og se paa
dem —. Og jeg forsøkte ... Men jeg kunde
ikke!
For de er ikke underlige og fremmede
længer — det er mænd med trætte ansigter, som
jeg kjender — det er advokater og kjøbmænd
og smaa luslitte studenter — og det er
grosserersønner, som vil se ut som englændere, og det
er officerer med for trange halskraver — men
der er ingen eneste som staar til at opdage, som
er noget andet end akkurat det han syner sig
som ...
Og selv er jeg frøken Stendal med en
toaarsgammel kaape paa — Benedicte Stendal,
betragtelig paa den gale siden av de fem og tyve!
November.
Mette er forelsket. Jeg vet ikke om det er i
den unge juridiske studenten eller i onkels
adjudant. Eller i dem begge.
Der laa et vers i steilskrift paa hendes
natbord dagen efter hendes fødselsdag, det hadde
ingen underskrift, men det handlet om atten aar
og vaar og har formontlig fulgt buketten med
konvallerne —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
