Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men hun er glad. Hun er barnagtig værdig
overfor gratulanterne, og hun sitter og ser paa
den tykke ringen, som gjør hendes spæde haand
husmoderlig, og hun smiler.
Han er saa kjærlig mot hende, som hans
stilling tillater det. Og jeg tror, at naar min
nærværelse ikke længer trykker ham er han oprigtig
forelsket —.
— — —
Mette gifter sig likevel i særdeleshet med en
stue som er hendes egen — med en liten pen
stue hvor hendes noter kan faa ligge hvor de
vil og stolene kan faa røre litt paa sig — og
hvor djævelen ikke er dagens tema — og hvor
Bene ikke sitter taus med en bog i timevis.
Nu behøver hun heller ikke mer at spise det
sidste brødstykket paa gaten for at komme
tidsnok til barnehaven om morgenen. Og ikke be:
„to minutter til, Bene — jeg klær mig jo
paa ti!“
Nu blir Benedicte og jeg overlatt til os selv.
Og vi ber som bekjendt ikke for os.
Februar 190—
Jeg sat alene og saa det. Jeg hadde ingen
ved siden av mig som sa kritiske ord. For
hjemme var de allesammen vonde paa mig for
at jeg gik i teatret den sidste søndagen før Mettes
bryllup.
Jeg har set „Fruen fra Havet“. Endelig —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
