Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun var den sidste som forlot festens haller.
Og jeg stod bepansret og ventet hendes farvel.
Hun ordnet rundt paa sit oprørske haar,
hendes smaa tykke hænder ordnet med hast.
Det skedde til min ære — hun var alene med
en fiendtlig magt. Og hun rakte mig haanden
med en pludselig ydmyghet i sine smaa øine.
„Jeg har moret mig saa deilig,“ sa hun —
„Gud hvor søt Mette var som brud, frøken
Stendal, og De kan tro min bror ...“
Men hun greiet ikke tonen frem — det
dæmret sterkere for hendes festombruste hjerne at
hun var komplet alene med fienden og hun tok
sig med begge hænder til sit bare bryst og hun
trak i sin avklædning ...
„Ja jeg opholder Dem kanske, frøken?“ —
og hun skiftet stilling og tok efter noget paa min
kjole og sa: „men undskyld, frøken, vær saa snil
at si mig det oprigtig! Jeg har vel ikke ledd for
meget, frøken Stendal?“
Lettet og fortrolig kom hun nær mig og jeg
kjendte lugten av pudder og koldkrem og jeg
hørte min vertinderøst: Nei, kjære!
Og hun utbrøt: „For det kommer saan over
mig, dette med latteren — og man maa jo ta
glæden hvor man kan faa den, frøken Stendal!“
„Ja,“ sa jeg.
„Og vi maa jo forsøke at bevare humøret,
frøken Stendal.“
„Ja,“ sa jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
