Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersøgelser af forskjellige Fiskeunger - Zoarces viviparus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Drægtigliedstiden liar Ovariet en tyk, muskulös Væg, livis
Ovarialparenehym indvendig bærer en Mængde omvendt flaskeformige
fremspring af forskjellig Størrelse, som indeholde Æggene; i de
største findes de mest udviklede Æg, som ud paa Sommeren, i
August, skulle løsne sig og befrugtes. Efter Ægløsningen blive
disse Ægs tomme „Calyces“ tilbage uden at formindskes (de
forstørres snarere) og tjene ved Sekretion af Ovarialvædsken Ungernes
Ernæring under hele Drægtighedstiden. Efter Ungernes Fødsel
formindskes de ganske langsomt og ere ukjendelige i August, naar
den nye Brunst indtræder; under den gradvise Reduktion af disse
Calyces, som have udspillet deres Rolle, forstørres samtidig de
ved deres Basis siddende Calyces, som indeholde de næste Æg i
Udviklingen, som under den indtrædende Brunst skulle løsnes og
befrugtes.
Af Aalekvabbens Udviklingshistorie haves to ældre
Fremstillinger, af Forchhammer og af Rat hk e, af hvilke særlig
sidstnævntes er et meget smukt og fuldstændigt monografisk Arbejde.
Med Hensyn til Kjø ns organerne lios Embryonerne erklærer
Forchhammer S. 19, at han intet Spor har kunnet opdage af dem,
hvorimod Rathke hos de større Fostre, noget før Midten af
Embryonallivet (S. 56, § 41), ikke blot har fundet dem men endogsaa er
i Stand til, i al Fald paa endnu mere fremskredne Stadier, at
adskille Hannerne fra Hunnerne: paa Tab. II, Fig. 17 afbilder lian
et Embryo fra 13de Oktober aabnet, saa at Kjønsanlægget ses in
situ, og paa Tavle V, Fig. 67 Ovariet af en Unge fra de sidste
peculiaris, ovarie et vesicæ communis“. Rathke (Bildungs- und Entw.
etc. p. 3) angiver Mundingen rigtig. Hvrtl (Beiträge zur
Morphologie der Urogeuital-Organe der Fische p. 396 og Das uropoetische
System der Knochenfische p. 66. Denkschr. der K. Acad. d. Wissensch.
Wien. 1. Bd., 1850) angiver derimod, at Ovidukten munder i Urethra.
Stuhlmann I.e. p. 8 lader Ovidukten optage Urethra i sin Munding,
hvad der i al Faid er rigtigere, thi saaledes kan det næsten se ud.
Hans Fig. 12 er dog ikke korrekt, thi Urethra udgaar ikke fra
Bagenden af Urinblæren, men fra dens Underside, et godt Stykke foran
Bagenden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
