Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersøgelser af forskjellige Fiskeunger - Zoarces viviparus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjønsorganerne hos disse Embryoner fra Slutningen af
den 1ste Embryonalperiode staa med Hensyn til Bygningen
væsentlig paa samme Trin som de nærmere beskrevne fra 7de September,
kun er Kjønscellernes Gruppering i Follikler, med en eller flere
omsluttede af Stromaceller, noget mere markeret. Den relative
Udstrækning i Længde er ikke forandret, men derimod er der
efterhaanden indtraadt en yderligere Forflytning af begge
Kjø nsan læg i Forening tilhøjre, aabenbart som Følge af
den stærke Udvikling af Endetarmen, som nu har faaet adskillige
Folder i det indre; over Tyndtarmens bageste Del ligge
Kjønsorganerne endnu omtrent midt i Krophulen, men over Endetarmen
Stuhlmann (I.e. p. 39) antydede Formodning, at nogle i de større
Embryoners Tarm forefundne Membraner kunde være de tidligere
afkastede og derpaa af Ungerne slugte Æggeskaller, som ere bievne
liggende ufordøjede, har neppe meget for sig; thi for det første maatte
de spæde Unger strax foretage denne Slugning, da man ellers maatte
kunne finde Skallerne sammen med dem; men til slig graadig Bedrift
er deres Mund paa dette Tidspunkt ikke skikket, de optage endnu
neppe overhovedet Næring gjennem Munden, da Blommen jo endnu
er af uforandret Størrelse, og deres øvrige Livsytringer og
Bevægelsesevne ere temmelig svage; og dernæst, at de bevislig fordøjelige
Skaller skulde ligge ufordøjede i et Par Maaneder i Tyndtarmen uden
at gaa ind i Endetarmen, som Stuhlmann selv tilskriver særlig
Fordøjelsesevne, er dog meget lidt sandsynligt, især naar S. ellers antager
om andre, tilsyneladende ufordøjelige, Klumper, endda af ret anselig
Størrelse, at de gaa igjennem den hele Tarm.
Ved denne Lejlighed maa det være mig tilladt at gjøre
opmærksom paa en Misforstaaelse eller et Udtryk, som kan misforstaas, hos
Stulilmann; p. 35 staar (støttet paa Rathkes Fremstilling, da S. selv
ikke har iagttaget de tidligere Stadier) om Émbryet, efter at det har
forladt Æggeskallen; ..Er schwimmt nun in der oben erwähnten
schleimigen Flüssigkeit“; d. v. s. Embryet „svømmer“ paa dette
Tidspunkt akkurat som senere, naar det er modent; Ovariet er nu ikke
saa udspilet som senere, og Pladsen er derfor næsten lige saa
indskrænket; udtagne spæde Embryoner med stor Blommesæk kunne
slet ikke svømme aktivt, i Modsætning til store fra den senere Del
af Drægtighedstiden, som, naar de bringes i Vand, snart finde sig
tilrette og svømme livlig om. Saadanne ved Kunst utidig fødte, større
Embryoner kunne vise sig meget haardføre; jeg har havt nogle
levende i Vand i en Underkop i Here Dage, efter at Vandet, medens do
befandt sig deri, en Gang h&vde været frosset til Is i en halv Timestid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
