Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gulddaasen, versificeret Anecdote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Gulddaasen
med ganske smaa Decorationer
og ganske smalle Guldgaloner,
ja Tjenerskabets hele Flok,
fra Livlaquai og Overkok
ned til den yngste Functionair
i Staldetaten —- kort; Enhver —-
endogsaa Dyrene deroppe,
fra Marchalindens største Poppe
til Portnerfruens mindste Moppe —
tog sine Uvejrsminer paa
og skelede til hvem han saae,
men lod, som om han Ingen kjendte —
man kunde lige strax forstaae,
at der var noget Ondt ivente.
Nu sporge De mig sagtens om,
hvorfra der kom
slig Uro ind i Hoffets Atmosphære-
og hvilke stemme Ting, der var igjære?
Velan, saa hor:
Hans Majestatt behagede at være
i ondt Humeur;
og hertil, mener jeg, han kunde
som Konge have gode Grunde —
Husk bare paa:
hvormeget maa
et stakkels Menneske ej saae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
