Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gulddaasen, versificeret Anecdote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gulddaasen. 41
tilbage og et andet frem, «
slog ud med Haanden, sagde: ,,Hem!«
og ,,Hem!« og ,,Hem« igjen, men mere
var det umuligt at præstere.
Hans Kval var stor, hans Angst var svær; ,
men hvad der ærgred ham især,
var dog det ynkelige Skjær,
hvorpaa hans Rethorik var strandet:
Han kunde Talen Ord til andet,
blot paa en lumpen Sætning nær,
og denne Sætning var tilfældigt
den forste — Tænk blot hvor uheldigt!
Han gjennemsogte hver en Vraa
i sin Erindrings Pulterkammer-,
hver Lædike han eftersaae,
og var paa Nippet til at faae
sin Sætning fat, da —- Skrcek og Jammer! —
der lod et tordnende: ,,Hvad saa ?«
Og strax derpaa et vældigt: ,,Naa —
tal ud!« ———i og idetsamme fik
Baronen et af hine Blik,
der er det Samme for en svag
Person, som et electrisk Slag.
Det var som Døden gjennemfoer
hans hele Krop ved disse Ord;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
