Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Men Lægen rystede sit Hovedy ti hendes Livskraft
sivede langsomt af hendes Legeme, og hun maatte dø.
Hun holdt min Haand i sin, mens hun laa der
hjælpeløs. Og hendes Blik hvilede i mit saa fuldt af Kærlighed
uden et Gran af Bebrejdelse mod mig, der havde voldt
dette.
Jeg svor en Ed, den dyreste, jeg svor nogensinde, at
vilde Gud høre min Bøn og frelse hendes Liv, vilde jeg vi
dette til Kyskhed, saa længe jeg levede.
Hun blev rask efter et langt Sygeleje — skønt helt karsk
blev hun aldrig. Jeg holdt min Ed, hun tryglede mig for
at bryde den. Men jeg holdt den, dyr som den var svoren.
To Aar gik hen, og hun døde i Barselseng.
Den Gang stod jeg ikke hos, og mine Bønner søgte ikke
frem til den højestes Trone.«
Gorgias tav, og de tav alle.
Men Mesteren lo og sagde: »Siden, Gorgias, lærte du
Emilie at kende.«
Og derpaa drak de igen.
Saa hævede Ganymedes Bægret og rystede Hovedet,
der var smykket med gule Roser og Vinløv.
»Jeg kan ikke tale om Erfaringer, ti mine Aar er saa
faa. Et og andet har jeg lært, og mere haaber jeg at lære.
Anna hed hun, og hun ledede mine første Skridt
nænsomt og kærligt, fordi hun var over tredive, og jeg kun
sytten Aar. Hun kendte mange Mænd, og jeg tror, hun
hadede Mændene. Mig elskede hun ikke, men hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
