Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
»Kom hun igen?« spurgte Rabelais.
Der var underlig tyst i Hallen.
»Hun kom igen,«sagde Antimachos —»men jeg kendte
hende ikke. Der var gaaet Aar, og hun var udslidt og
hærget Hun havde arbejdet for sit Barn, nu var det dødt.«—
»Og du?« spurgte Mesteren. —
»Jeg holdt mit Løfte,« svarede Antimachos.
»Det var en bedrøvelig Historie,« mente Xavier. — »Fy
for Skam, det er jo Samaritangerning.« —
»Al Elskovsgerning er Samaritangerning, »sagde
Mesteren.
Drengenebød Vinen rundt, tilLatterogSpøg atter
genlød i Salen og alle Skyer var spredte.
Bent smilede forlegent.
»Hvor saa mange kloge og veltalende Mænd har talt,
vil jeg, som ikke kan tale Eders Sprog, kun opnaa at blive
til Latter. Da jeg sikkert ved dette, vil jeg ikke prøve paa
at undgaa det og yderligere ægge Eders Latter med det,
jeg vil sige. Jeg er fra Danmark, et Land, hvor de gode
Videnskaber næppe kendes af Navn, og hvor alle, store
og smaa, taler raat og barbarisk. —
Hvor unge Kvinder kun løser deres Bælte for deres
Ægtemænd, og hvor Hustruerne er deres Mænd tro.
Saadant fortalte min Moder mig. I vil altsaa forstaa,
at om Kvinden er meget lidt at sige hos os.
Vi kender Friller, men taler ikke om dem, og vi agter
det for en Skændsel at tage anden Mands Ægteviv. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
