Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
grundens Tæppe, der forestillede en romersk By med
nogle Huse, der havde Udgang til Scenen; saa sluttede han:
Her ser I den By Epidamnus, og her skal Spillet begynde,
Og skal det foregaa andetsteds, saa bli’er det en anden By.
Som Skuespilleren selv, naar det kræves, skifter sin Rolle,
Snart er han Kobler, snart Yngling, snart rystende Olding,
Snart er han Tigger, snart Konge, Spaamand og Snylter.
Med disse Ord forsvandt Prologus for kort efter at vise
sig som Snylteren Peniculus, der holdt en bevæget Tale
om sig selv.
»Nu kommer Menæchmus, den røvede,« sagde Marot,
»pas nu paa.« Og ganske rigtig viste sig en rigt klædt
Yngling. Han skælder ud som en rasende, fordi han er arrig
paa sin gamle Kone, der bragte ham en rig Medgift, men
passer paa ham som en Toldbetjent. Den unge Herre
og hans Snyltegæst enes da om at gaa til den skønne
Hetære Erotium og spise hos hende samt drikke til det
bliver lys Dag i Morgen. Foruden denne Skændighed skaf
Menæchmus forære den Skønne Madamens Kjortel, en
saakaldt Palla, som Belønning for vist Erkendtlighed.
Og HoffetsDamer og Herrer klappede, mens de
toSkur-ke sneg sig ad den forbudne Vej i Byen Epidamnus.
Menæchmus med sin Kones Palla under sin Kappe.
Saa optraadte Erotium — Veninden, en smuk Yngling,
klædt som en forførerisk Kvinde. —
»Dette er Erotium,« sagde Marot. »Plautus* Nonner
øver ogsaa Kærlighedsgerning, men de øver den ikke om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
