Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
mens de trykte hans Bog i Lyon. Ofte var Bent hos
Mesteren, og der blev Venskab mellem de to. Rabelais var
lærd, Bent var mere videlysten end lærd. Han forstod at
ride og fægte, knnde Latin og ikke Græsk, men han
elskede nu de skønne Videnskaber, hans Tørst var vakt i Paris.
Dertil var han temmelig from. Han følte vel ikke det
gejstlige Kald, hans Maal var Bispestolen og dens Magt,
men hans fromme Moders Ord havde fundet Bund i hans
Hjerte, fordi de pegede mod Maalet.
Han var ung, og hans Blod var ikke ældre end han —
saa spægede han sit Kød og afbad sin Synd. Dog syntes
han stundom, at Synden var ringe, og Gangen til Bønnen
uværdig.
Han var bly, og han talte ikke gerne med fremmede
derom.
Rabelais var lærd. Han kendte Skriften og Klassikerne,
han kendte den lærde Erasmus af Rotterdams Værker og
havde talt med denne Videnskabens Fyrste. Han kendte
den lærde Thomas Mores Utopia, og Mester Budæus, der
havde udgivet Utopia i Paris, var Rabelais9 Ven. From
syntes han dog ikke at være. Han talte med Smil om sine
Elskerinder og drillede Bent, fordi han var bly mod de
Kvinder, han traf i Biskoppens Hus.
Og der var Kvinder i Bispens Hus, som der var Synd,
flere endda højbaarne og fornemme.
Jean du Bellay var Bisp, Helgen var han ikke.
Det var jo saare naturligt altsammen, saalænge det kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
