Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
skilte fra Menneskers Boliger. De pløjer ikke
somBonde-manden, de værger ikke Landet som Krigsmanden, de
helbreder ikke Syge som Lægen, de præker ikke som de
gode, evangeliske Lærere, de underviser ikke som
Skolemanden, og de bringer os ikke Livets Behageligheder og
Fornødenheder som Købmanden. De er en Hoben ækle,
væmmelige, pestbefængte Dyr, sorte, brogede, gule, hvide,
askegraa, spættede med Klør som Harpyer og Brodde
som Gedehamse.
Jeg vil ikke tale om dem, og dog har jeg nu talt for
længe om dem. Pest ramme dem, lusede som de er og
fulde af Skab.«
»Men,« spurgte Bent, »hvorfor har da Kirken givet os
Munkene?«
»Deres Tid var der, da Verden var fattig og der var
langt mellem Stederne. Da var Munkene, hvad de skulde
være. Klostrene var Arnesteder for Dyd og Lærdom, vi
skylder de døde Munke, at Oldtidens Skatte bevaredes, at
Lægekunsten ikke glemtes, atBøgerne blev til
ogatSlæg-teropdroges. De døde Munke i Ære—thi bør
daalleMun-ke nu være døde Munke I«
Bent smilede. »Men Gejstligheden — Bisper og
Kardinaler, Kanniker og Præster?«
»Med dem er det en anden Sag,« sagde Rabelais.
»Folket trænger til Lærere i Gudsfrygt, og det er bedre at
lærde Folk lærer Folket, end at omvandrende, calvinske
Sværmere fører det vildt. For Bisperne især bøjer jegmig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
