Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Disse meget letsindige Ord sagde Madame de Neuilly.
Bent Bille tav.
»Og saa,« sagde Madame — »det harmeligste af alt.
Hernede er St Nytouche Eders Helgen, hjemme beder I
til St. Bent. Jeg kender ham ikke, men jeg ved, han er
et Skarn. Han vil førejer lige lukt i Armene paa den
første smukke, lille Borgerpige, der stirrer paa Eders franske
Vams.—Badaus — der ligger Glorien og det hele, og saa
er der hundrede Mile mellem Eder og mig.«
»Tror I det?« sagde Bent — han følte sig.
»Nej,« sagde Madame — »jeg ved det. Jeg læste en
Gang Græsk med en Skotte, der drev det videre end I, lidt,
ikke meget for Resten. Han var ogsaa Kannik, jeg holder
af hellige Mænd, som I ved. Hernede var han om ikke
kølig, saa dog, lad mig sige, lunken — og hjemme i sit eget
Land, i en By med et rædsomt Navn, jeg ikke kan udtale
saa lidt som Eders Køppe-hafnia—eller hvad det
frygtelige Sted hedder — var min lunkne Skotte hedere end
græsk Vin. De kaldte ham le François, og en Herre, der
var fulgt med Hertugen af Albany, har fortalt mig, at
deres Bodsprædikanter brugte ham til Prædiketekst, og
vore Fjender ham tilEksempel paa Franskmænds
Ugudelighed.
Tro mig, Charmides, I bliver saadan en François i Jeres
frygtelige Land — og med hvilke Kvinder 1«
Dette og meget mere sagde Madame de Neuilly, men
Bent Bille var paa Post, han havde sine Principer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
