Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
tilbage og huggede til. Blodet stod i Sprøjt op om ham,
og foran ham sad Vildbassen paa sine Køller ude af Stand
til at røre sig. Men det vældige Hoved virrede og sank ned
med de overskaarne Sener. Dyret rullede, kom op
paaBag-partiet og huggede fremefter med hele Forkroppens Vægt.
Bent løftede Spydet og jog det ind midt i Bringen, ind
efter Dyrets Hjerte, sikkert og selvfølgeligt
Saa segnede Ornen over til venstre og var stille død.
Herrerne kom til, og Kong Frans bøjede sig smilende
mod Bent.
»Dagen er Eders,« sagde han, »det var elegant gjort. I
staar Ansigt til Ansigt med Faren, som det anstaar sig en
Adelsmand og Kriger. Hils min Fætter og sig ham, at
skulde jeg, hvad Guderne forbyde, atter komme i Bekneb
i Leding, saa skal han sende mig en Haandfuld Karle af
Eders Slags — som han lovede, den Gang vi fejdede med
Englænderne for en halv Snes Aar siden.«
Kongen tog et Tag i Ornens buskede Nakke; det tykke,
haarede Hoved faldt slapt ned, og Blodet drev over
Bringen.
»Først et rask Snit og saa et sikkert Stød, min
Kompliment, unge Herre — foi de Gentilhomme, jeg kunde ikke
selv have gjort det bedre,« sagde Kongen.
Bent Bille rødmede.
Saa kom Damerne til. En Jagtbetjent flaaede Gabet op
paa Ornen, og af Dronning Margrethes Haand modtog
Bent de to store Hugtænder som Dagens Trofæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
