Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Den Aften festedes der i Slottet i Compiégne, og alle
Damerne vilde se og tale med den danske Junker, der
havde fældet Vildbassen, som kunde Kong Frans gjort
det selv.
Grevinde Neuilly var stolt over sin Protegé.
»Charmides,« sagde hun —»havde jeg vidst, I var
saadan en Karl, saa havde jeg ikke ladet det blive ved
Begyndelsesgrundene i Græsken.«
Jørgen Homuth var venlig, — han undte Bent Sejren
og havde selv gjort en Erobring af en blidere Art, der gav
ham nok at bestille.
Efter Aftensmaaltidet stod Bent i et Vindu i
Slotshal-len og stirrede ned i Slotsgaarden, hvor Heste og
Tjenerskab myldrede imellem hverandre.
En høj, gejstlig Mand traadte hen til ham og lagde sin
Haand paa hans Skulder.
Bent saa op; det var Kardinal Antoine Duprat,
Frankrigs mægtige Kansler.
»Unge Mand,« sagde han, »Biskoppen af Paris har
fortalt mig, at I er Kannik og vil være Bisp. Jager I Kættere
saa vel, som I jager Vildbasser, vil I kunne gøre den
hellige Kirke stor Gavn i kommende Tider.«
Bent bøjede sig.
»Sig mig, er ikke Eders Riges Kansler Biskoppen af
Zé-land, den samme Joachim Rønnow, der gæstede os før i
Tiden og deltog i salig Kong Ludvigs Brudefærd i
Abbé-ville?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
