Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Bent nikkede.
»En Karl som I var han, mere Kriger end Bisp synes
mig. Men saadan er vel de danske Bisper. Det gøres
nødig, unge Mand. De vilde Svin fra Sachsen formerer sig
og søger til Skovene; sæt Spydet i deres Bringer og fortæl
Eders Kansler, at Kardinalen af Sens ikke har glemt ham
og ønsker at høre Bud fra Danmark, naar Lejlighed gives.
Vi har fælles Fjender, selv om de nu synes beskæftigede
andetsteds.«
Bent bøjede sig og kyssede Ringen paa Kardinalens
Haand. Duprat lagde Haanden paa hans Hoved:
»Benedictus«, sagde han med et Smil og forlod ham.
Grevinde de Neuilly traadte hen til ham. —
»Kardinalen af Sens har velsignet Eder. Det kan vel hænde, at
I ikke fortjener hans Velsignelse, Kætterbrænder som han
er. Ti I er overbevist Kætter, Benedictus — og nu skal I
følge mig til Dansen.«
Giger og Fløjter klang i Salen, hvor Kong Frans traadte
Dansen med Dronningen af Navarra.
Den næste Dag brød Bent op. Kongen var naadig ved
Afskeden og skænkede ham en skøn Guldkæde.
Biskoppen af Paris gav ham en prægtig Hest, og Grevinde de
Neuillys Øjne var duggede af Taarer.
Hun rakte ham et kostbart broderet Klæde med en
græsk Inskription—der stod »viet den hellige Nytouche«.
Da Bent og Jørgen red forbi Slottet, stod Grevinden
endnu og viftede fra et Taarnvindu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
