Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Idet de gik til Bords, kom en ung Mand ind for at tage
Plads ved Bordet.
Husets Herre forestillede: »Min Nabo, Monsieur de
Montdidier.« —
Bent hilste paa den Fremmede. Han bar Hue paa
Hovedet, og hans ene Øre var dækket af en sort Lap.
Bent studsede og stirrede paa ham.
Han stirrede igen.
»Kender de Herrer hinanden?« spurgte Hr. de Crecqui.
»Nej,« svarede de begge.
Men efter Bordet sagde Bent til Jørgen: »Du, det er ham
med Øret — eller rettere uden Øre. Vi burde have taget
Lappen med fra Paris og flyet ham den igen — skønt nu
havde han vist ikke megen Fornøjelse af den.«
»Tag dig i Agt, Bent,« sagde Jørgen, »han ser ond ud.«
»Aa, hvad,« sagde Bent, »han kender mig.« —
Damerne var søde og naturlige, og de sloges om Bent.
De lo adhansFransk, men fandt hans blonde Haar yndigt
og hans blaa Øjne allerkæreste.
Det var stakkels Bents Lod, at alle Damer sloges om
ham. Manden med det ene Øre saa nedrig ud. Damerne
vilde slet ikke se til ham.
Bent var venlig, men den Enørede skelede fælt.
Jørgen var ogsaa jaloux, men trøstede sig med at tale
med Husets Herre om Stormen paa Rom.
At han havde været med der, gjorde ham til en Mærke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
