Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
pen, da Kravellen løb ud, og man var ret glad ved at have
ombord med Regentindens Søpas velbyrdige Mand Hr.
Bent Bille, Rigsraadens Søn af Søholm og Stegehus.
Paa Krogen ved Helsingør, hvor Tolderen kom
ombord, sad Johan Rantzaus Foged og ved ham slåp Anders
Billes Søn med Lempe gennem Strædet. Bent vilde sejle
til København, han havde solgtHest og Ridetøj i
Antwerpen og vilde ikke anskaffe nyt, før han havde talt med
sin Fader. Fogeden paa Krogen meldte, at Rigens Raader
nu var forsamlede til Herredag i København, der var
Anders Bille ogsaa.
Bent stod paa Kravellens Agterdæk lænet til Lønningen
og stirrede mod Sjællands skovbevoksede Kyst, der
smilede ham i Møde. De var nu ret ud for Hvidøre med
Rævehaledybet i Sigte. Jørgen Homuth stod hos og stirrede
ogsaa mod Land.
»Af alle Ting, Mester Rabelais har sagt,« sagde Bent,
»er det den sandeste: en Daare er den, der gør den Rejse
til Søs, der kan gøres landværts.«
»Nu er det forbi,« sagde Jørgen, »og saa er det glemt,
men lang var Rejsen og stundom haard.«
»Jeg gør den ikke om igen,« sagde Bent.
»Jeg ikkeheller,« sagde Jørgen. »Benene sidder
krumme under mig som en Grævlingehunds, og jeg har rent
glemt, hvordan rigtige Mennesker taler, disse fordømte
Flamlændere er jo kun en Slags tobenede Sælhunde, og
Skipperen en ren Hvalros.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
