Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
»Men vi har været fri for Fejde,« sagde Bent.
»Ja, og for listige Jomfruer,« sagde Jørgen og lo. Han
mindedes Slottet Crecqui.
Bent smilede og tænkte paa Manden med det ene Øre.
Skipperen kom agterud. Han talte lidt Plattysk, som
Jørgen forstod.
»Hvad er det,« sagde han, og pegede ud mod Amager,
der viste sig som enflad Streg i Horisonten. »Der ligger to
Orlogsfartøjer op mod os paa skarpt Kryds. Det er
Lybecker e.«
»Fanden staa i det,« sagde Jørgen, »skal vi nu have
Batalje lige ud for vor Havn.«
Skipperen kløede sig i Haartotterne: — »Jeg sagde det
nok til Mester Vankerken —jeg sagde det, til Krogen gaar
det, men ud for Elbogen kommer der Utur i det.
ModLy-beckerne kan vel den unge Herre ikke redde os?«
»Løb fra dem,« sagde Jørgen, »staa ind under Land.
Det er jo dansk Kyst og der er Vand nok, der tør vel de
Sataner ikke følge os?«
»De skær os af,« sagde Skipperen. — »Skuden er
gammel og sejler derefter. De to dér er Galeoner med Aarer
til Hjælp, og Vinden sløjer af. Vi maa hellere fodre
Kanonerne. Vi er jo Karle nok, maaske de dyr sig, naar vi
puster efter dem.«
»Saa skal vi altsaa slaas,« sagde Jørgen. »Det kan være
meget fornøjelig til en Afveksling, men jeg havde
alligevel hellere set, vi var sluppen fra det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
