Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Bent Bille stirrede paa Mester Hans — det var altsaa
den Mand, der beherskede Staden! Det var andre Ord
Joachim Rønnow talte til ham end til Staklen forleden i
Bispegaarden.
Han slog Følge med Lektor Poul og Kannikerne, og
blide var ikke de Ord, Prælaterne talte om
Roskildebispen. — Lektor Poul fnøs.
I Løndom taltes Joachim Rønnow og Hans Tausen ved.
Bispen var rolig, helt imod Sædvane. Han forstod, at de
Ord, Prædikanten sagde, vilde lyde over hele Staden.
Han vilde Fred.
»Mester Hans,« sagde han, »I er stridbar, ingen uden
I alene skulde vovet at tale de Ord til mig, dertil kender
I mig nok. Men jeg er alene—jeg kan ikke vende
Strømmen — endnu. Naar I og jeg staar sammen, kan vi tvinge
Staden og Stiftet, og I faar Frihed til at tale.«
Hans Tausen rystede paa Hovedet: »Jeg køber ikke
min Ret ved Uret. Jeg kan ikke andet«
Bispen slog med Hovedet: »Saa nødes jeg til at lade
Eder indstævne for Rigsraadet.«
»Gør, som I vil, Eders Naade!«
»Ved I,« spurgte Bispen, »at man har forlangt dette,
og jeg har svaret Nej. Om I blev stævnet for Rigsraadet,
blev I dømt fra Eders Hals. Jeg kunde ikke frelse Eder.«
»Hvis Gud har Hensigt med mig til Danmarks Frelse,
fandt han vel Udvej til at redde min Hals, skønt liden
Vægt ligger der paa mit Liv.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
