Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Bispen af Roskilde er den klogeste, tænkte Bent Han
stod ved Vinduet og saa stille til, medens Herrerne
larmede og talte i Munden paa hverandre.
»Venner og Frænder,« sagde Rønnow fast. »Tiden er
kort, og jeg har meget at tage vare. Lad os erkende, at
dette er et Skuespil; kunde I, som I vilde, saa huggede I
HansTausen Hovedet fra i Morgen denDag og lod de
andre Prædikanter følge ham. Det var kort Proces, men det
kan I ikke. Det taler vi altsaa ikke om. At lade
Anklagerne dømme den, de anklager, vilde udæske heleFolket,
altsaa anklager vi Bisper, og de verdsligeRaader dømmer,
men da disse ypperlige Herrer ikke befatter sig med
Kirkens Sager, og da de ikke tør bruge Sværdet, skyder de
Sagen til vor Naade ved Dannemænds Bøn, og vi finder
en lempelig Maade at skaffe os Mester Hans fra Halsen.
Derom maa vi først være enige. Saa skal I faa Lov at
stemple ham som Kætter, hvis I tror, at Lektor Poul i
denne Time kan omvende en eneste Menigmand her af
Staden. Jeg har endnu aldrig hørt, at selv det klogeste
Ord kunde vende en Forsamling fra den Mening, den har
og vil have. Men maaske de himmelske Hærskarer gør
et Under i Morgen.«
Jørgen Friis rejste sig med Harme: »I haaner os, Hr.
Joachim.«
»Brødre i Gud,« svarede Roskildebispen. »Vi har i Dag
beseglet et dyrt Brev om Enighed. Jeg har vel otte
Hundrede Knægte her i Staden og er stærk nok til at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
