Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Prologen, Bent Før nu Raadsherrerne til mig ad den
bageste Dør, ogsaa til disse Skuespillere vil jeg tale.«
Tunge, sorte og mørke var Raadmænd og Borgmestre
af København, da de stod frem foran Bispen i Hallen.
Han talte kort og fast til dem, mere som Befaling end som
Anmodning.
»Som I ved, tragter Rigens Raad og Bisperne Mester
Hans efter Halsen. I ved, at jeg er Mester Hans’ Ven, som
jeg er Eders. Havde han villig bøjet sig for mig, havde
jeg beskyttet ham mod alle Verdens Bisper og Riddere,
mod Paven og Tysklands Kejser. Men Mester Hans er
hal-starrig og trænger til en Lære. Han har forset sig og maa
lide sin Dom.«
Raadmændene knurrede.
Bispen stødte sit Sværd i Hallens Sten. »Hør, hvad jeg
har at sige, og ti, mens jeg taler. Rigens Raad dømmer
Mester Hans, om han er Dom skyldig, og I dømmer efter
Eders Overbevisning, der sikkert vil blive den samme
som Rigens Raads, thi Ret er Ret alene. Men medens I
dømmer, stiller I Mester Hans til Bispernes Naade, og for
den raader jeg. Dømmer I med mod Hu, saa stiller I med
Glæde til Naade. Og I har mit adelige Ord paa, at ikke
et Ord skal krummes paa Mester Hans’ Hoved, ikke en
Penning tages af hans Bo. Kommer Mester Hans siden til
mig og giver gode Ord, skal alt være usket, og han atter
staa iblandt Jer.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
