Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Og fra Bisperne lød det samme: »Hører I, Kætteren
til-staar.«
Rønnow trak paa Skuldrene. —
Bent maalte Prædikanten, som han stod der, sikker og
fast med Nejet paa Læberne. Hvad mente Manden?
Altsaa var han Kætter. Guds Død, hvad mente Manden?
Bent forstod ikke, at Hans Tausens Ord var rettede mod
Papisternes Ceremoni, ikke mod Nadverunderet,
hvorpaa han som sin Lærer Martin Luther troede fuldt og
fast
»Munken lyver,« raabte Raadmændene — de sprang
nu op og flokkedes om Borgmestrene. Ned med
Papisterne, lød det saa fra Salens Baggrund, Vinduer fløj op,
og Tumlen derude fra blandedes med Raabene i
Raads-salen.
Biskop Rønnows Stemme skar gennem Tumlen.
»Tal, Mester Hans. — Erkender I Eder skyldig i det,
hvorfor I sigtes?«
Derude stormede Mængden mod Drabantkæden, der
værgede Porten. Sten slog mod Porten, og det klirrede af
Sværd og Landser, der krydsedes. Ambrosius stod ved en
Pille ud mod Pladsen. Ved hans Side stod Hans Bose og
Jørgen Homuth. Han hævede sin Haand som til et Tegn
og dernede fra lød nu Raab: »De dræber Mester Hans! —
Død over Blodhundene! Død over Herremænd og Bisper!
Fremad mod Ulvene! —Vor Gud han er saa fast en Borg«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
