Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
»Rosengaarden er ikke noget Sted for en ung Kvinde,«
sagde Bent— »navnlig ikke i Følge med en lybsk
Landsknægtkaptajn.«
Jørgen rejste sig og traadte hen til Vinduet: »Bitte
Bent, Broder og Redningsmand, se derude over
Klosterhavens Træer, der hvor Voldene hæver deres graagrønne
Sider mellem Abildtræer og Syrenbuske, der ler Verden,
der smiler Synden skadefro mod Dydens røde Mure, hvor
du, bitte, rare Bent staar alene med to en halv gammel
Nonne og den strænge Fru Sophie Podebusk, hvem
himmelske Magter unde en passelig Mand til Trøst i
Enkestand. Bent — Bentissime, — gode, lille Charmides, som
dine franske Venner kaldte dig, staa her i Dydens kolde
Hjerteplads og se over mod Synden, der ler imod dig I —
Bispefrø som du er.
Lær Bent af Syndens glade Smil, at den gamle Verden
ligger paa Sotteseng. Naar Klostrenes Mure falder for de
skæggede Hængørens Prædikener, saa er det ikke, fordi
Verden vil bede paaDansk og læse den hellige Læst, men
fordi den vil ryste Kirkens Aag af sin Nakke — være fri
Bent — forstaar du, fri.«
Bent stod ved hans Side og stirrede ud over Vænget og
Haverne, — men han tav.
»Hjerte Bent,« sagde Jørgen. »Jeg er ikke skriftklog,
ikke lærd, jeg kan hverken Latin, Græsk eller andet
Dæ-velskab, jeg erSoldat; men jeg har et Par Øjne og kan se.
Det er Synd at snitte sagesløs Mand sin Hals fra, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
