Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
er Synd at røve fredsæl Mands Ko og Asen, lad det være
Synd og at begære hans Kvinde. Men det er ikke Synd
for en Svend at tage sin Pige i Favn, naar han kun ejer
sine Arme og ikke har Hus eller Hjem, hvori han kan
rede Brudelejet. Det er ikke Synd, for var det Synd, saa
var alle Ynglinge over atten Aar, du ogsaa Dydens Bent,
i Djævelens Kløer.
Men hvad der ikke er Synd for Svenden, er ikke Synd
heller for Pigen.«
»Det er Landsknægtemoral,« sagde Bent mut.
»Siden du er Kannik, vil jeg gøre dig en Indrømmelse.
Synd er efter min Katekismus, det der strider mod
Naturen.
Fylden er Synd, Blodtørst er Synd, Havesyge er Synd,
og Skørlevned er Synd. Lad gaa du. Men lige saa vist er
en god Appetit, en brav Klinge, en let Haand og et Kys
til den, man elsker, Syndens Modsætning, ergo — Dyd.
Vær med, thi dette er Skolastik, det er en Achilleus, en
Trumf, der ikke kan stikkes. Saasom Dyden ligger i Hu
og Handling ikke i ydre Omstændigheder, kan den ydre
Omstændighed, der sætter en Svend i Stand til at sætte
Bo, ikke betyde Dyd i Elskovsforhold, vel? Elskov er
Dyd, naar den følger Maadeholdets Vej, én Pige er en
Dyd.
Har jeg Ret? —«
Bent tav.
»Men Skøger er Udyd, derom forenes alle Kirkefædre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
