Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
Jeg kender kun en kristen Kirke, det er den, Gud selv har
stiftet. Dens Hoved paa Jorden er den hellige Fader i
Rom.
Om Læresætninger kan tvistes, om Skikke og
Ceremonier, om Tiender, om Munkes Løfter, ja om Gejstliges
Ægteskab, thi Gud gav os sit Ord at forvalte, og
Menneskers Skikke kan veksle. Men Kirken — Bent Bille! —
Kirken er én, én i al Evighed. Give da Gud, min trætte
Røst maatte tale de Ord, saa de gjaldede over Danmark,
give da Gud, at alle maatte høre og forstaa dem, lad hans
Velsignelse følge, hvad min svage Haand har fæstet til
Papiret og forunde han saa sin Tjener at fare i Fred.
Bed for mig Bent Bille, som jeg beder paa mine Knæ
den evige Gud, at han vil frelse sit Folk og oplade dets
Blik for dette. Hans hellige Kirke er én paa Jorden som
i Himlen i al Evighed!«
Lektor Pouls Kinder blussede i fin Oldingerødme, og
hans Øjne brændte. — »Gaa nu med Gud, Bent Bille, og
bed for mig.—Jeg stræbte at bygge mit Tempel højt paa
Bjerg. Templet staar der, men ensom knæler jeg ved
Alteret. —«
Bent Bille stod paa Frueplads, hvor Kirken hævede sit
Spir højt mod Sky. Han gik uvilkaarligt ad dens
Hovedindgang og stod i Midterskibet, hvor Alteret tegnede sig
i Ovenlyset, smykket med Helgenbilleder. Endnu bar
Billeder og Korstole Mærker af Borgernes Øxehug. Først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
