Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
i de sidste Tider var Kirken atter aabnet for Gudstjeneste
efter Fædrenes Skik.
Men den var tom!
Bent forlod den og gik ad Saltboderne ned over
Tysk-mannegade mod Højbrostræde. Der laa hans
Fædrene-gaard paa Amagertorv, ogsaa den var tom. Hans Fader
og Søskende sad paa Stegehus, og Bent Bille længtes ikke
efter Hjemmet.
Mod Nicolaj Kirke drog en Skare af Borgerfolk, ogBent
fulgte. Derinde stod de Hoved ved Hoved, og Rygtet talte
sandt. Genkommen stod Hans Tausen paa Prædikestolen
og talte ud over Skaren Skriftens Ord, men hans Stemme
skælvede af Glæde.
Bent Bille gik. Det lød i hans Tanker med Rabelais’
Ord: Pave Clemens i Rom ser hellere England, Tyskland
og Norden falde fra den hellige Stol, end Florents
ogMila-no gaa Medicæernes Næser forbi. Saa talte Lektor Poul
om en Kirke, en Hjord under en Hyrde — den hellige
medicæiske Fader i Rom!
Langsomt rettede han sine Skridt mod St. Clara Kloster,
hvor de faa, fattige Nonner plejede hende.
Og paa denne Sensommerdag fødtes Tvivlen i Bent
BillesBryst. Knejser det tomme Gudshus, hvor Fædrenes
Lære holdtes i Agt, med fuld og ene Ret mod de andre,
hvor nu Skarer paa Knæ beder til den samme Gud, til
hvem Fædrene bad. For Bent Bille gemte dette
Spørgsmaal et Svar, der vilde lyde til ham indefra, hvor det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
