Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
De talte ikke meget — ofte tav de meget længe og saa
blev Clara utaalmodig.
»Bent,« sagde Clara: »Jeg elsker Eder!«
Bent tav.
Clara foldede sine Hænder over sine Knæ og saa op paa
ham som for at læse hans Tanker. Hun læste intet; saa
talte hun langsomt, men hendes Stemme var fast:
»Da jeg laa syg nu og troede, det var Døden, for det
troede jeg, det troede Broder Martin og Søstrene ogsaa —
havde jeg en Aften et Syn. Det var den hellige Jomfru —
eller hvis den hellige Jomfru ikke er en Helgen, eller der
slet ingen Helgener er, saa var det en Engel, men hun var
klædt som den hellige Jomfru i Sol Giselen i St. Nicolai
Kirke. Jeg tror ogsaa det var den hellige Jomfru. Hun
var saa mild og straalende som i det klareste Solskin, og
dog var der mørk Nat om mig, og Søster Barbara sov, for
det havde jeg lige hørt.
Clara, sagde hun, — ræk mig din Haand og følg mig
til de Saliges Boliger, thi din Synd var ringe her paa
Jorden, og nu skal du gaa ind til evig Glæde. Saa blev jeg
saa underlig bedrøvet, syntes jeg, fordi jeg skulde dø saa
ung, og saa bad jeg, om jeg ikke maatte leve. Hun rystede
blidt paa Hovedet, og saa spurgte jeg, om jeg der vilde
møde Eder, Bent. Hun rystede paa Hovedet saa underligt
vemodigt, og saa skreg jeg — Jeg vil leve — leve, for jeg
vilde være, hvor I var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
