Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
drig kan Ordets Venner eller jeg gengælde Eder forskyldt
— men heri handlede I Uret, saavel mod Danmark som
mod Ordet t
Rigshofmesteren lagde sin Haand paa Præstens
Skulder. »Eder siger jeg, hvad jeg ikke sagde ham. Paa mine
Knæ har jeg bedt Hertug Christian om at tage Danmarks
Krone af min Haand, og Hertugen har sagt Nej. — Nu
raader den højeste for det, der vil komme. Drag til
København, forkynd Ordet, som I har forkyndt det hidtil,
men vogt Eder for ham der gik og de tyske Købmænd
af hans Lige. Med dem tager det en ond Vej.«
Hans Tausen rystede sit Hoved, men tale turde han ikke;
ogsaa han vendte tilbage til København, men i de Tider,
der nu kom, var det ikke Striden om GudsOrd, der fyldte
Sindene og der blev tyst om Hans Tausens Navn. Hans
Gerning var gjort —
Da Ambrosius vendte hjem, erfarede han, hvad der var
hændet Clara, hendes Sygdom og Helbredelse; han sagde
kun lidt dertil. Samme Aften forlod han — uden at have
set hende — Staden og drog til Malmø for at pleje Raad
med Hr. Jørgen Kok, hans Landsmand og Malmøs
Borgmester. Og fra Malmø gik hans Vej til Lybeck.
Men Clara blev i det øde Kloster ved Rosengaarden.
Det led mod Udgangen af Aaret 1533, det stundede mod
de Tider, der aldrig vil glemmes, naar Danmarks Krønike
skrives, Tider hvori Ambrosius Bogbinders Navn vil blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
