Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
EN POLITIKER.
Og det var der da heller ikke. De havde
ikke nogensomhelst Frihed i at bære
Fattigdommen, saadan som en stor By kan give — de
maatte bære den som hæderlige Stakler. Og de
havde ingen anden Udvej til at tjene Penge —
end ved at lære Børn det samme døde Stof, som
de selv havde lært, og som de nu sultede paa.
Iøvrigt kom Johan sjældent længere end til
Studenterforeningens Spisestue. Foreningslivet
tiltrak ham ikke, han havde desuden knap Raad
til Toddyerne, og en Krone til Punch lod sig
daarligt opdrive. Og Soldene kedede ham og
indignerede ham med deres ensformige Angreb
paa Venstre.
For Johan var hurtigt bleven ked af Højre.
Lige straks han kom ind i Foreningen, var han
lidt betagen af den gamle Duft af Hostrupske
Viser, der endnu ligesom sad i Møbler og Taler.
Men det fortog sig hurtigt.
Det var Uligheden i menneskelige Vilkaar,
der bragte ham i Opposition til det Samfund
og til den By, hvori han levede.
Ikke saaledes, at han følte Misundelse mod
dem, der var rigere og mere velstillede end han.
Slet ikke. Tværtimod, han betragtede sig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
