Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN’ POLITIKER.
119
og créme i straalende Forening — vældede
frem som lokkende Kilder fra et fjærnt og
underfuldt Guldland. Men da Johan gjorde en
Bemærkning om det smukke i Julefesten, der
tændte Glædesblus selv i de fattigste Hjem,
nikkede hun bejaende. Hun forstod saa godt, at
han var blod om Hjærtet og lidt sentimental en
Aften som denne.
Samtalen var iøvrigt gaaet istaa. Imellem
de mange travle Mennesker, alle med Pakker og
de fleste med Børn, kunde der ikke siges
saadanne Ord, som Johan havde paa Læberne. Hvert
Øjeblik blev han desuden skilt fra Margrete, som
han ikke vovede at byde Armen, og hans
Forlegenhed og Beklemthed tiltog. Nu syntes det
ham saare vanskeligt, hvortil hans Mod saa
bestemt havde svunget sig, medens han ventede
paa Margrete.
Da de naaede mod Enden af Sølvgade, som
laa mørk og ubefolket, blev han mindre nervøs.
Og han flk den lyse Idé, som Margrete maaske
havde ønsket at fremkalde.
»Skal vi ikke gaa op paa den Smule af den
gamle Vold, de endnu har ladet staa«, sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
