Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en’ politiker.
173
Pung tillod dens Ejermand de dyreste Glæder.
Her fandtes ingen blændende Verden med Luksus
og Nydelser, som en ung Mand, der ikke hørte
til Aristokratiet eller Børsen, maatte give Afkald
paa. Alt var — demokratisk — tilgængeligt for
alle. Det vil sige, det Bedste var for en Fyr
som ham med lidt Erfaring og lidt Penge,
velklædt og ikke styg.
Han strøg med godmodig Selvtilfredshed sin
smalle Knebelsbart, medens han for sidste Gang
vandrede ned over til Kongens Nytorv. Nu var
Østergade tom; kun nogle enkelte Damer strøg
frem og tilbage, de styggeste, daarligst klædte og
ældste. Han kunde ikke lide at se disse underligt
idiotiske Ansigter, der stirrede ham ind i Øjnene
med et almissebedende og frækt Blik. Der var
især et Fruentimmer, som han havde set på
Gaden fra sit femtende Aar, troede han, og altid
éns: en tynd, gulbleg Skabning i en kort Trøje,
krum i Ryggen, med spejdende Blik. Man kunde
komme paa Gaden naar man vilde fra syv til to,
altid skulde man møde dette gamle udtærede
Fruentimmer, glidende afsted som en Dødssejler:
ingenting sagde hun, smilte heller ikke, bare
stirrede halvt ydmygt og halvt hadsk. Det gøs i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
