- Project Runeberg -  En Politiker. Fortælling /
228

(1889) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i8o

en POLITIKER.

Derfor straalede hans Ansigt, da Margrete
uden al Spydighed endelig sagde:

»Naar du synes det, saa lad os bede Mathilde;
hvorfor skulde vi hænge os i Formerne? Jeg
skal skrive til hende.«

Og hun skrev en venlig Indbydelse til
Mathilde, beklagende at de ikke mere mødtes i
Skolen, og derved begrundende sit Ønske om at
se hende som Gæst.

Da Mathilde næste Morgen modtog den lille
Kuvert, hvis elegante engelske Haandskrift hun
kendte, vidste hun i samme Nu, hvad Brevet
indeholdt. Hun havde standset Johan paa Gaden
af Nysgerrighed, af Forbitrelse over at være
udelukket fra al Iagttagelse af ham og Margrete —
ja, hun tilstod det for sig selv: paa Grund af
den uovervindelige Interesse, som hun nærede
for det brave Menneske, der var falden i den
intrigante Kvindes Snare. Hun havde ledet
Samtalen saaledes, afbrudt den saaledes, at Johan følte
sig tryg og kunde ønske dens Fortsættelse. Kunde
han nu sætte igennem, at Margrete genoptog sin
Omgang med hende? Det lod dertil. Brevet
maatte indeholde Beviset, en Anmodning om at
komme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:47:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bepolitik/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free