- Project Runeberg -  Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen : biografiske Efterretninger / I /
v

(1895-1896) [MARC] Author: Johan Fredrik Lampe With: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 1860 gjorde jeg ved et Besøg paa Tysnæs Bekjendtskab med Provst Johan
Fredrik Lampe. Han havde dengang allerede i et Par Aar havt det Arbeide under
Hænder, som det først nu har lykkedes at faa udgivet længe efter at han selv har
lukket sine Øine, og endnu længere efter at han havde opgivet Tanken om selv at ud
give det. Ved sin Ankomst til Tysnæs — eller maaske tidligere — havde han faaet
den Tanke at levere en ny Udgave af Hattings Præstehistorie, fortsætte den efter hans
Samlinger og føre den frem til Nutiden. Af disse Samlinger var der flere Afskrifter,
og et Supplement til dem havde Provst N. G. A. Dahl i Evindvik — efter kvad der er
mig fortalt — faaet istand. At Lampe har havt dette til Afbenyttelse er rimeligt, men
det har ikke været at finde blandt haus Papirer. Han tog fat paa det vidtløftige Ar
beide med de Midler der stod til Baadigbed, men de var dengang ikke mange. Bispe
arkivet var i de Aar en lukket Helligdom. Til Biskop Kjerschow maatte man ikke
komme med unødige Forretningssager i hans høie Alderdom, og hans Etterfølger, Kaurin,
tillod ingen Uvedkommende at kaste et Øie i de gamle Protokoller. Jeg ved ikke mer
end en Undtagelse, han gjorde fra den strænge ’Regel. For den gamle Haugianer Amund
Helland stod Pontoppidan som det største Lys i Kirken efter Luthers Dage. Han bad
Kaurin om at maatte faa se hans Haandskrift, og Biskopen tillod ham dette. Han
slog op en af Pontoppidans Kopiboger .og holdt den frem for den Gamles beundrende
Øine. Han fik se, men ikke læse, hvad der stod skrevet. I dette Forhold indtraadte
en stor Forandring, da Birkeland fra Paaske 1861 overtog Bispe-Einbedet. Han inter
esserede sig meget for kirkehistoriske Arbeider og gav Lampe og mig uhindret Adgang
til at granske de gamle Protokoller. Foruden disse havde Lampe rige Kilder i de
gamle Skifteprotokoller, der — tildels i en meget forkommen Tilstand — laa om hver
andre paa Stadsporten. Her havde jeg oftere den Glæde at være hans Hjælper til at
finde frem hvad han skulde have, hvilket ikke altid var saa ganske let. De trykte
Bidrag til Bergens Stifts Præstehistorie — Edvardsen, Miltzow, M. Schnabel, H. B.
Middelthon og alt hvad der er leveret i Norske Samlinger og Norske Magazin, Bergens
Adresseavis m. m. — har han naturligvis kjendt fra han begyndte paa sit Arbeide.
Paa Tysnæs fik han Anledning til at gjennemlæse hele Pavels’s Dagbog. 0. P. Riis,
som eiede de mange Hefter, havde allerede dengang den Tanke, at de skulde tilintet
gjøres, efter at han havde draget ud af dem hvad der burde opbe våres. Jeg selv holdt
dette for urigtigt, men jeg mindes* at Lampe billigede det, da de indeholdt overmaade
meget, der ikke burde komme til Efterverdenens Kuudskab. Da Lampe kom til Bamble
(1870), kunde han af og til gjøre en Reise til Kristiania og her paa Rigsarkivet supplere
sine Optegnelser og finde meget nyt — navnlig i de her opbevårede geistlige Skifte
protokoller. Saaledes syslede han med en overordentlig Flid og kritisk Nøiagtighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:04:17 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bergenbp/1/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free