- Project Runeberg -  Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen : biografiske Efterretninger / I /
32

(1895-1896) [MARC] Author: Johan Fredrik Lampe With: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskoper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

Biskoper.

Venner i Kjøbenhavn, men blev her med i den fornemme Verden, og den be
givenhedsrige Tid drog ham ind i de politiske Interesser. Begivenhederne i
1814 fyldte ham med Begeistring, og han var Christian Fredriks varmeste Be
undrer, men Udgangen gjorde ham nedslaaet, og det vårede en Stund, før han
kunde finde sig tilrette i de nye Forhold, om han end strax fik Synet for, at
det kunde ikke være anderledes. Han gjorde sig under disse Forhold fortrolig
med Tanken om at forlade Kristiania, og han taler et Sted i sine Dagbøger om,
at han kunde have Lyst til at søge Bergens Domkirkes Sognekald, om det blev
ledigt. Det skede ikke, men Bergens Bispestol blev ledig ved J. N. Bruns Død
26. Juli 1816, og der blev forhandlet længe om hans Embedes Besættelse.
Stærke Indflydelser gjorde sig gjældende for at faa Jonas Rein udnævnt, men
det strandede væsentlig paa Grev Wedels og Statsminister Peder Ankers Mod
stand, og Pavels blev udnævnt 26. April 1817 og indviet af Biskop Bech 27.
Juli s. A. 10. August konfirmerede han sin ældste Datter, og 21. s. M. reiste
han til Bergen. Hans Virksomhed her blev ikke lang, da han allerede 16. Febr.
1822 døde pludselig af Hjerneslag, medens han sad og læste høit for sin Fa
milie. Han behøvede denne Tid til at lære de ham fremmede Forhold at kjende,
og der kunde ikke blive Tale om at faa rettet paa meget af det," der skulde og
maatte blive anderledes, hvorom bl. a. hans Hyrdebreve (Theol. Tidsskr. ved
Johnson og Caspari, N. R., IV, S. 19 ff.) tydelig nok udtaler sig. Det maatte
overlades til hans Eftermand, der tog sig kraftig af Tingene. Pavels var en
udmærket dygtigEmbedsmand, der overalt optraadte med Visdom og Humanitet.
Hans rationalistiske Fortid, — hans 2 Bind Prædikener, hvori Forsoningen ikke
nævnes — var ham ikke altid heldig overfor de gamle orthodoxe Præster, der
stundom tilkjendegav ham sine Tanker paa en uforbeholden Maade i sine Visi
tatsprædikener, men han tog det med Rolighed og fik ikke Tid til at vise sig
for dem fra en anden Side. At han i Kristiania under Omgangen med Hersleb
og Stenersen har tilegnet sig mere kristelige Synsmaader, om han end altid blev
væsentlig Moralprædikant, er meget rimeligt, og naar han i sit sidste Hyrdebrev
advarer Præsterne mod den Opfatning af Kristendommens Sandheder, som i
hans Ungdom gjorde sig gjældende, tyder dette ikke mindre end hans anbe
falende Ord paa den Indflydelse, J. P. Mynster ved sine Ungdomsskrifter har
øvet paa ham. Hans Veltalenhed maa efter alle Vidnesbyrd have været betyde
lig, uagtet en Mangel ved hans Taleorgan — efter endnu levende Tilhøreres
Udsagn — ofte gjorde hans Foredrag slæbende. Det kunde over alt mærkes,
at han var en Mester i Talekunsten. Vi skal ikke opholde os længere ved
ham, da det kunde føre for vidt, og han selv i sine Autobiografier og Dagbøger
har leveret det rigeste Materiale til Bedømmelsen af hans Person og hans Virk
somhed. Hans Dagbøger tilfaldt Dattersønnen Claus Pavels Riis (f 1886), der
ikke vilde, at de skulde opbevåres og tilintetgjorde Originalmanuskriptet, efter
at have uddraget af det, hvad der kunde have almindeligere Interesse. I det,
.som er levnet, og som nu udgives ved Professor Dr. L. Daae, er der nok af
Materiale til at bedømme baade Pavels’ Styrke og hans Svaghed. Pavels blev
28. Januar 1813 Ridder af Danebrogen, 5. Januar 1815 geistligt Medlem af
Nordstjerneordenen, hvis Kommandøi-kors (Storkors) han fik 1819.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:04:17 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bergenbp/1/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free