Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskoper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biskoper.
38
5. Erasmus Kjerschow, født 1832, Assessor i Kristiania Byret, gift 1862
med Anna Maria Elisabeth Aagaard.
Om Kjerschow se Illustr. Nyhedsblad 1866, S. 234 ff. Erlandsen: Tromsø
Stifts Geistlighed, S. 4. A. Collett: En gammel Christiania Slægt, S. 347 ff.
Pavels’ Dagbøger (se .Registret). D. Thrap : Bidrag til den norske Kirkes Hi
storie i 19. Aarh., 11, S. 36, 372, 378.
23.
Jens Mathias Pram Kaurin 1858—63
er født i Laurdals Præstegaard 25. November 1804. Faderen Eiler RosenvingeKaurin, da Sognepræst, døde 1845 som Stiftsprovst i Throndhjem, tilhørte en
gammel nordenfjeldsk Præsteslægt, Moderen Kristence Susanne Pram døde 85Aar gammel 1855 i Throndhjem. Han blev hjemme hos sine Forældre og nød
en ypperlig privat Undervisning af den senere som Rektor i Skien bekjendteKnud Ramshart Ørn. Da Faderen 1819 flyttede til Throndhjem, kom han i
Latinskolen og tog herfra dimitteret 1822 examen artium (2), 1823 examen
pliilolog. et philos. (1). Han gav sig med Iver hen til det theologiske Studium
og fik Embedsexamen 11. December 1826(1). Han blev i Kristiania og manudu
cerede Stndenter, indtil han — endnu ikke 23 Aar gammel — 5. Novbr. 1827
blev udnævnt til resid. Kapellan i Sigdal, hvor han levede 5 lykkelige Aar til
3. August 1832, da han blev udnævnt til Sognepræst til Flesberg. Paa Grand
af Forholdene i Menigheden befandt han sig her mindre vel og søgte sig derfor
snart bort, blev 5. Mai 1836 udnævnt til Hospitalspræst i Throndhjem, men
betænkte sig og fik 14. Januar 1837 Tilladelse til at blive hvor han var. Der
aabnede sig imidlertid for ham en ganske ny Udsigt. 1835 var Professor Ste
nersen død, og Sognepræst C. N. Keyser blev Aaret efter udnævnt til hans
Eftermand. I September 1836 døde ogsaa Hersleb, og 2. Marts 1837 blev resid.
Kapellan til Støren Andreas Christian Bull udnævnt til hans Eftermand, men døde
20. April s. A. uden at have tiltraadt. Nu troede Kaurin, at han burde melde
sig, og han blev 25. Oktober 1837 udnævnt til Lektor i Theologien og 28. Juni
1843 til Professor. Om hans Universitetsvirksomhed skal her ikke tales meget.
At han arbeidede med stor Flid, er vel bekjendt. Hans Biograf M. B. Land
stad siger : «Han var vistnok ingen skarpsindig Tænker, ingen aandrig Mand,
men en Mand med grundige Kundskaber i Theologien, med levende Tro og
aandelig Livserfaring, havde et godt Foredrag og dyb Ærbødighed for Guds
Ord —— —. Han vandt i høiere Grad maaske end tidligere nogen anden
Universitetslærer Studenternes Yndest og havde sikkerlig megen Indflydelse paa
deres aandelige Livs Udvikling.» Medens han var Universitetslærer, blev han
ellers mest bekjendt ved sin Deltagelse med Professor Keyser og Pastor W. A.
Wexels i den under 17. December 1831 nedsatte Kommission til at udarbeide
nye Udgaver af Katekismen og Pontoppidans Forklaring, der blev autoriserede
ved kgl. Resolution af 14. Juli 1843. Det er bekjendt, hvilken Strid der ved
disse Bøger blev vakt i Menighederne, navnlig paa Vestlandet. Herom kan hen
vises til Olaus Nielsens «Kirkelige Tidende» og Kaurins «Nogle Ord til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
