Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bergens Stiftsprovsti - A. Domkirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Domkirken.
47
og Forfalskning af Katekismen m. m., hvorhos han beskyldte ham for Vrang
lære i Kapitlet om Nadveren. Dommen blev, at Kock med Rette var suspen
cleret fra sit Embede, men man forbigik det vanskelige Spørgsmaal om den rette
Lærdom og herved kom Resens Anker over Kocks Calvinisme ikke under Om
tale. Om denne Sag var der nu ikke mere Tale, men desto stærkere fremtræder
Beskyldningen mod Resen for Vranglære. Calvinismen havde faaet adskillig
Magt i Landet. Professor Conrad Aslaksen brugte Kock som Redskab og for
synede ham med theologiske Vaaben. Striden maatte udkjæmpes, og i Kolding
mødte begge Parter 21. Februar 1614 for Kong Christian IV. og hans Raad.
Her mærkedes det strax, at Koch var sin Modstander langt underlegen,
baade i Lærdom og dialektisk Færdighed, da han ikke alene ved idelige Gfjen
tagelser og Usikkerhed i sin Tale trættede sine Tilhørere, men ogsaa enkelte Grange
aldeles forstummede; hvorimod Resen ved sit skarpsindige og klare Forsvar ganske
vandt Kongen, der iforveien yndede ham meget. Men hvad der især syntes at
bidrage til det Udfald, Sagen fik, var den Omstændighed, at Kock allerede i
Stridens Begyndelse, da han i Menighedens Navn fremkom med sine Klage
punkter, tabte Mod og Besindighed, idet Kongen selv blandede sig i Kampen
og overfusede ham baade paa Latin og i Modersmaalet *). Dommen, der afsagdes
23. Februar 1614, blev saaledes, at Koch dømtes som Løgner og Bagvasker,
som Forbryder mod Kirkeordinantsen, og skjønt han havde fortjent Døden, blev
han af kongelig Naade derfor forskaanet, mod inden 14 Dage at rømme Kongens
Riger og Lande.
Han reiste til Sverige med Hustru og Børn, hvor Enkedronningen Kristine,
Gustav Adolphs Moder, tog sig af ham i Stockholm, og paa hendes Forbøn
kaldte Kongen ham der til præstelig Virksomhed. Han døde der 1619.
Pontoppidan lader i sine Annaler Oluf Kock være gift med en Datter af
Stiftsprovst og Sognepræst til Frue Kirke i Kjøbenhavn, senere Biskop i Thrond
hjem, Mag. Peder Jensen Schjelderup, men paa den Tid havde denne ikke nogen
voxen Datter; det maa saaledes have været en anden, maaske enßeslægtet, der
var opdraget i hans Hus.
Med sin Hustru Anne Jens datter Schjelderup havde han 2 Sønner
og 1 Datter, denne sidste døde eftér Hatting før Faderen. Sønnerne var Sa
muel og Severin; førstnævnte blev immatrikuleret ved Universitetet i Leyden
21. September 1614 i en da opgiven Alder af 12 Aar, altsaa født 1602. Den
anden, der ogsaa samme Dag blev irnmafrrikuleret ved samme Universitet, nævnes
Johannes og Aksel Severin og var da i en Alder af 13 Aar, altsaa født 1601.
Faderen Oluf Kock drog med sin Familie til Holland, hvor han blev immatri
kuleret ved Universitetet i Leyden 26. Mai 1614 i en da opgiven Alder af 37
Aar, altsaa født 1577, og reiste han formodentlig senere til Sverige.
Sønnen Samuel Olufsen Kock blev immatrikuleret ved Kjøbenhavns Uni
versitet 1621, men blev 3 Aar derefter relegeret paa 2 Aar. Han maa imidler
’) Kongen spurgte, hvor den Menighed var, i hvis Navn Kock klagede, hvortil denne
svarede, at det var de Lærde og Kjøbenhavns Borgere. «Ja,» raabte Kongen,
«Søfren Tolder haver bedre Forstand paa Smagen af enPot tysk 01, end at judicere
i saadanne Sager».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
