Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bergens Stiftsprovsti - C. Nykirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o
120
Stiftsprovstiet.
4. Frederik Diderik Sechmann Fleischer, født 23. Februar 1783, var
først Assistent ved Handelen i Grønland, bosatte sig senere i Aarhus, hvor han
døde 1849 som titulær Kammerraad; gift med . Christine Klitgaard.
5. Johan Sechmann Fleischer, født 16. Januar 1791, Generalkonsul i
Neapel.
6. Magdalene Margrethe Christie Fleischer, født 24. Septbr. 1784, død
ugift 27. Januar 1852.
7. Hans Mossin Fleischer, f ung.
8. Cathrine Geelmuyden Fleischer, født 16. December 1786
9. Anne Beate Mossin Fleischer, født 14. Aug. 1793, f 10. Aug. 1794
16. Jonas Rein.
’m
Født 18. Januar 1760 i Sundalens Præstegjeld paa Nordmøre, hvor Fa
deren Ole Rein, der 1792 døde som Sognepræst til Jevnager, da var residerende
Kapellan. Moderen Margrethe Hansdatter Ross. Blev privat diniitteret 1777;
erholdt til exam. art. samme Aar haud ill., til exam. philos, det følgende Aar
laudab. og til exam. theol. 18. April 1780 haud ill. Studerede derpaa Philologi,
hvori han underkastede sig den ved Universitetsfundatsen af 1788 oprettede
Skoleembedsexamen den 20. Juni 1789 med laudab. Det var dengang hans
Forsæt at ofre sig til Skolefaget ved at erholde Ansættelse som Konrektor
eller Rektor, men dette vilde ikke lykkes. Imidlertid forblev han i Kjøbenhavn,
fortsatte sine Studier i Theologi og Philologi, samt beskjæftigede sig med Æstetik og lagde sig efter de levende Sprog, især det franske, som han en Tid skrev
og talte med Lethed. Fra 1786 gjorde han sig bekjendt som Digter især i
lyrisk Poesi, der vakte fortjent Anerkj endelse. Man kunde have ventet, at en
Mand med hans Kundskaber og Talenter ikke vilde have staaet tilbage paa
Befordringsbanen, naar han dertil fremstillede sig, men skjønt han stadigen var
Ansøger til forskjellige Embeder, blev han dog upaaagtet. Grunden dertil har
man villet mene var, at han ikke ydmyg nok bøiede sig for Cancellideputeret
Chr. Brandt, hvem han endog skal have snertet med sine Sarkasmer. Træt og
kjed af at vente, søgte han det ensomme og besværlige Kautokeino Sognekald
i Vestfinmarken, som han ogsaa fik under 7. Oktober 1791, men til Held baade
for ham selv og Fædrelandet kom han ikke at tiltræde dette Embede, thi paa
Overreisen dertil fra Kjøbenhavn stødte han tilfeldigvis i et Selskab i Norge
paa Generalauditør Ole Christopher Wessel — Broder af Digteren Johan H.
Wessel —, der som Eier af Herregaarden Hafslund havde Kaldsret til Skje
berg, hvis residerende Kapellani just da var ledigt. Han tilbød Rein dette Ém
bede, som denne gjerne modtog, hvorefter han under 23. Marts 1792 erholdt
Udnævnelse dertil. Blev 28. Februar 1800 Sognepræst til Eidanger og 1. April
1808 til Bergens Nykirke. Døde 21. November 1821.
Samtiden har sat Rein høit paa Erindringens Tavle, og det kan ikke negtes,
at han i flere Henseender fortjente den Anseelse, hvori han stod. Som Digter
vakte hans første Arbeider store Forventninger, da de, som en Smagsdommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
