- Project Runeberg -  Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen : biografiske Efterretninger / I /
144

(1895-1896) [MARC] Author: Johan Fredrik Lampe With: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bergens Stiftsprovsti - D. De tyske Kirker - St. Mariæ eller Vor Frue Kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

Stiftsprovstiet.

tilstaaet af den dansk-norske Regjering at benytte Kirken. Da de Kontorskes
Vælde var forbi, og Tyskernes Antal formindsket, overdrog Llibeckerne ifølge
Deklaration af 18. Februar 1766 Kirken og dens Eiendomnie til Kongen, hvor
ved jus patronatus og vocandi faldt tilbage til denne. Den havde indtil 1702
kun een Præst, men erholdt senei-e 2, der benævntes Compastores, indtil 1800,
fra hvilken Tid den kun har havt 1 Pastor. Ved Lov af 9. August 1839 blev
Kirkens Stilling yderligere bestemt. 1857 blev det tilladt, at der hver anden
’Søndag prædikedes paa Norsk i Kirken. Fra 1865 blev Sognepræst-Embedet
TDesat ved Konstitufcion, og efter at den konstituerede Sognepræst J. Storjohann
1868 var bleven opsagt, da en Sognedeling og Kirkens Overgang til Sognekirke
ansaaes for en Nødvendighed, blev der ikke mere holdt tysk Gudstjeneste. Em
bedet bestyredes af A. H. Mowinckel (se Sognepræsterne til Sandviken S. 155)
indtil ved kongelig Resolution af 29. Juli 1874 St Mariæ Sogn blev oprettet fra
1. Januar 1875. Ved kongelig Resolution af 30. August 1884 blev det bestemt,
ut fra 1. Januar 1885 henlægges fra Korskirkens Sogn det mellem Wesenburg
smuget, Øvregade, Nikolaialmending og Stenkjældergaden liggende Strøg til
Mariækirkens Sogn.

Sognepræster,
I.

Dr. Johan Nyehoff

Ansattes 1548 og kom til Bergen fra Lubeck 3. Juni s. A. Hans Afløn
ning blev 1554 og 1559 forøget. Han vilde i Begyndelsen ikke underkaste sig
den bergenske Biskop, men maatte det dog tilsidst. Døde den 10. Jan. 1573.
Hans Portræt findes endnu i Kirken paa den venstre Side af Alteret med
følgende Inscription:
Nehavii faciem effinxit manus æmula qyondam,
Qvi pius hac sacra, Pastor in cede fuit,
Sed mentem ac lingvam, sed sedula verba docentis
Ingeniiqve decus, fingere non potuit.

2.

Wolfgang Siegfried.

Blev formentlig ansat her 1573. Han laa i Aarene 1583 og 1586 i stadig
Uenighed med sin Medbroder Christen Cummerow, og blev de begge indkaldte
for Kapitlet, hvor de lovede ifølge indgaaet Forpligtelse at leve i Fred med
hinanden, hvilket Løfte Siegfried senere maa have brudt; thi af en Skrivelse
fra Frederik 11. af 12. Februar 1587 til Hansestæderne sees det, at Kongen
paa deres Forslag bifalder, at denne deres Præst afsættes paa Grund af slet
Levnet med Æden, Drikken, Skjænden og anden Letfærdighed, og at en anden
Mand præsenteres Kongen, som Lensherren og Biskopen kan antage, naar han
forøvrigt vil underkaste sig Landets Love og Kirkeordinants. Edvardsen og
efter ham Hatting lader Siegfrid forblive i sit Embede, men urigtigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:04:17 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bergenbp/1/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free