Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bergens Stiftsprovsti - G. Slotspræster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Stiftsprovstiet.
maatte blive samme fradømt. Der kunde under Sagen intet væsentligt lægges
Bechmann til Last og Albrecht Carstensen, hans Avindsmand, blev afsat fra sit
Ombud. Imidlertid har Kapitlet uden Tvivl følt sig trykket ved Hans Mentz’s
Kongebrev, og Dommen ser besynderlig ud: «Efterdi Hr. Johan udi adskillige
Maader sig mod sit præstelig Kalds Pligt og Skikkelighed haver forset endog
udi de Poster, hvorom han tilforn haver været paamindet og dog ikke rettet
det, besynderlig og efterdi kongelig Majestæts Brev naadigst er givet Hans
Mentz paa Findaas Kald, dersom Hr. Johan hvis [hvad] haarde Beskyldninger
hannem tillagt ikke tilbørligen kan fra sig lægge og ved Lov og Ret vorde
befriet: bør Hr. Johan herved fra sit Kald og den præstelige Tjeneste, som
hannem hertildags udi Findaas Præstegjæld haver været betroet, at være af
kjendt og entlediget, dog efter Naadensaars Forløb eragter vi det kristeligt og
medlideligt, at Hr. Johan paa kongelig Majestæts naadigste Behag nyder det
bedste Annex og det selv betjener al den Stund han sig skikkeligen og ærbar
forholder —
.» Den stakkels Mand, som aldrig har været beskyldt for
Drukkenskab, blev saaledes væsentlig paa Grund af, at hans Kald paa Forhaand
var givet til en anden, afsat i de 3 af sine Sogne, men kjendt skikkelig til at ’
betjene det 4de. Mellem Bechmann og hans Efterfølger blev naturligvis For
holdet alt andet end godt. Med gjensidige^ Beskyldninger mødte de for Kapitlet
efter et Aars Forløb, men her blev Bechmann aldeles frifunden. Stillingen i
Annexet blev ham imidlertid snart uudholdelig, og han frasagde sig Embedet—
efter Hatting 1672 eller 73 — begav sig til Bergen og blev af Stiftsbefalings
manden ansat som Slotspræst med en Løn af 34 Rdr., fri Bolig og Brænde.
Som rimeligt kunde være led han Nød og bukkede under for Fristelsen til at
«falde Byens Sognepræster i deres Embede» ved at vie Brudepar af deres Me
nigheder. 1. Oktober 1689 blev han i denne Anledning advaret, og da det
ikke hjalp, stævnet for Kapitlet 2. Marts 1691. Han søgte Udflugter, men bad
tillige om Naade, som han fik. 1699 blév han anklaget for samme Forseelse
af Sognepræsten til Sund, og denne Gang blev han — 11. Januar 1700 —
dømt fra Embedet. Han døde i Juli s. A.
Om ham se D. Thrap: Bergenske Kirkeforhold i 17de Aarhundrede.
Chr.a 1879, S. 94—99.
Embedet blev nu ikke besat; man indstillede til Kongen, at Garnisonen
og Slottets Betjente maatte henlægges til et af Byens Hovedsogne, og nævnte
Korskirkens. Det blev nu bestemt at Korskirken skulde være Garnisonens
Kirke. Senere har den dels sognet til Nykirken, dels til Mariækirken, men
kom dog senere tilbage til Korskirken, der fremdeles er Garnisonskirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
